Mange kæledyrsejere tror, at hvis katte vaccineres som killinger, vil de være beskyttet resten af deres liv. Desværre er dette ikke tilfældet!
Efter vaccinationen er immunsvaret højt, og derefter begynder det at falde, indtil niveauet ikke længere er højt nok til at forebygge sygdom. Revaccination stimulerer immunsvaret, så beskyttelsen opretholdes i længere tid.
I de første par uger af livet er kattekillinger normalt beskyttet mod sygdom af den immunitet, de får med modermælken. Dog kan denne immunitet også forhindre at vaccinationer, der gives på dette tidspunkt, har effekt. Beskyttelsen fra modermælken falder gradvist og gør killingen modtagelig for sygdom, men giver også mulighed for at reagere på vaccination. Derfor er det, det bedste tidspunkt at starte et vaccinationsprogram på. For at nedsætte risikoen for at killingen bliver smittet, anbefales den første vaccination normalt ved 8-12 ugers alderen. Killingen bør revaccineres hver 4. uge indtil den er mindst 16 uger gammel.