Den bedste hjælp i den situation er personalet på din kattevenlige klinik. De ved en masse om katte og hjælper dig gerne med alt fra tips og råd til hvornår du bør søge dyrlæge.
Katteeksperterne kan give tips og råd
Ja, personalet på din kattevenlige klinik ved hvad du har brug for at vide om din kat, dens daglige behov og dens plejebehov. Dem, der arbejder på klinikken har stor erfaring og viden om katte og hjælper dig gerne med både pleje og svar på dine spørgsmål.
Hvordan ved de så meget om katte?
Dem, der arbejder på en dyreklinik, har en eller anden form for dyreuddannelse (f.eks. dyrepassere, veterinærsygeplejersker eller dyrlæger) og har også en brændende interesse for dyr. Derudover har de på den kattevenlige klinik gennemgået en certificeringsproces, hvor de har lært mere om kattevenlig håndtering og pleje, som et krav for at opnå den kattevenlige certificering. Der kræves også en efteruddannelse på mindst 15 timer om året for veterinærsygeplejersker og 35 timer om året for dyrlæger. Det betyder, at personalet holder sig opdateret omkring den seneste forskning, deltager i kurser for at lære mere om katte og deres særlige behov og læser de seneste videnskabelige artikler – dvs. at de kan tilbyde dig den bedst mulige pleje og hjælp.
Forebyggende viden
Du er velkommen til at få hjælp fra personalet på din klinik med ting som:
- Hvordan du forbereder din kat til besøget på klinikken,
- Hvordan man bedst støtter din kat, mens I er på klinikken,
- Om din kat har brug for at blive vaccineret, en ormekur, forebyggelse mod lopper og flåter osv.
- Hvordan du børster tænderne på din kat,
- Hvornår og hvordan du skal pleje pels og kløer,
- Hvordan du giver din kat medicin osv.
Mange gange kan du finde gode oplysninger på din kliniks hjemmeside, men hvis du er usikker eller ikke kan finde, hvad du leder efter, så er det bedst at ringe til dem og spørge dem. Så kan de besvare mere specifikt omkring din kat og dens behov.
Klinikkens kattestøtteperson ”Cat Advocate”
Alle kattevenlige klinikker har en kattestøtteperson, Cat Advocate. Det er denne person, der er ansvarlig for certificeringen af klinikken og derfor er ekstra fortrolig med processen, og hvad det vil sige at være en kattevenlig klinik. Hvis du har specifikke spørgsmål til den kattevenlige klinik, eller generelt omkring jeres kat, så er kattestøttepersonen absolut den rette person at stille dem til!
For at lære mere om kattevenlige klinikker og finde den nærmeste til dig og din kat, skal du blot gå ind på catfriendlyclinic.org.