Hvorfor vil vores elskede katte ikke være de legekammerater, vi troede, de ville være, og hvorfor slås kvarterets katte med hinanden? Vi vil nu gennemgå, hvad årsagerne kan være til, at kattene ikke altid er villige til at dele deres hjem eller kvarter med en anden kat, og hvad vi kan gøre for at hjælpe dem.
Hvad betyder konflikt?
Først og fremmest bør vi forklare, hvad vi mener med konflikt. Det mest oplagte er måske, at kattene åbenlyst skændes med hinanden. Vi fanger vores kat, der slås i en grøft med naboens kat, så pelsbolde flyver og de begge skriger. Men konflikt kan være meget mere subtil end som så! Det kan også være, at kattene ikke kan enes om at dele ressourcer som f.eks. madskålen derhjemme, og den ene kat skal give plads til den anden, fordi den puster sig op, gør sig stor og overtager madskålen. Eller den ene kat vogter over kattebakken, så den anden kat ikke engang forsøger at gå derhen.
Katten vil helst ikke risikere at komme til skade
Kattene tyr oftest til subtile metoder for at reducere risikoen for skader. Det betyder, at det ikke altid er nemt at se aktive konflikter, hvis kattene ikke rent faktisk slås. Det, der indikerer et tidligt konfliktstadie, er i stedet fraværet af social adfærd til at etablere venskaber, såsom at vaske hinanden (“allo-grooming”), gnide mod hinanden (“allo-rubbing”) eller sove sammen, tæt på hinanden.
Kommunikerer på afstand
For at undgå konflikter forsøger kattene at holde sig væk fra hinanden og kommunikerer i stedet på afstand gennem forskellige kommunikationskanaler. De “taler” f.eks. med hinanden gennem duftmarkeringer (at de gnider mod ting, kradser ting eller at de tisser og/eller har afføring et sted) og så behøver katten ikke være der for at den anden kan forstå beskeden.
Hvis de er tæt nok på til at se hinanden, forsøger de som regel at løse kampen på afstand ved at signalere deres størrelse med kropsholdning, ansigtsudtryk og lyde. De forsøger så at gøre sig store ved at rejse børster, puste halen op, stå med siden mod den anden kat med krum ryg og lave så meget som muligt lyd med knurren, hvæsen og skrig. Forhåbentlig forstår den anden kat hintet og giver efter, inden det eskalerer til en kamp.
Når kampen er nært forestående
Nogle gange kommer det dog stadig til slagsmål. Det kan være, fordi det er usikkert, hvem der ville vinde kampen, og begge føler, at det er et skud værd, eller hvis den ene åbenlyst er større end den anden og ved, at det er en nem sejr. Det kan også være, at kattene føler sig tvunget af andre årsager.
Når katte bor lidt for tæt på hinanden
Desværre kan den måde, vi lever med vores katte på, give problemer, da de ofte skal bo for tæt på hinanden og for tæt til, at kattene er glade. Vi elsker vores katte og ville elske at have flere, men katte har det normalt bedre uden en kattekammerat, fordi de hovedsageligt er solitære dyr, som kan have svært ved at dele territorium med andre. Dette skaber spændinger mellem kattene og kan bidrage til konflikt, hvis vi ikke giver dem mulighed for at undgå konflikten.
Hvad kan bidrage til fred mellem kattene?
Hvis vi vil hjælpe kattene med at fungere sammen, skal vi hjælpe dem med at dele hjemmet. Det kan vi gøre ved at:
- Giv kattene tilstrækkelige ressourcer (kattebakker, hvilesteder, gemmesteder, madsteder, vandskåle, kradsetræer, legetøj osv.), så de føler, at de har valg, at de har nok, og ikke behøver at dele.
- Giv kattene mulighed for at undgå at kattene støder på hinanden ved f.eks. skabe høje steder, flugtveje, gemmesteder og sikre zoner.
- Giv kattene tilstrækkelig plads til at være sig selv, så de føler, at de kan holde afstand til hinanden, hvis de vil.
- Neutralisér kattene og dermed mindskes behovet for et stort territorium. Der skal et stort territorium til for at finde en passende partner eller for at kunne finde føde sig selv og sine killinger.
- Undgå hvad der evt. udløser adfærden, hvis der er en eller anden ekstern begivenhed, der bidrager til problemet.
- Straf aldrig kattene for at slås!
Desværre er kattene ikke altid lige så villige, som vi er, til at finde en løsning…
Vi må dog ikke glemme, at katte, ligesom os, er individer med deres egne viljer og det er sjældent, de har valgt at flytte sammen med en anden kat. Det er os, der har valgt at anskaffe flere. Vi kan da heller ikke forvente, at de nødvendigvis passer sammen, er villige til at “tage sig sammen” eller ønsker at finde en løsning på problemet. Det kan betyde, at vi kan gøre alt rigtigt og gøre det allerbedste med det, vi har, men alligevel ikke kan gøre kattene glade.
En løsning kan så være, at kattene får lov til at leve adskilt, enten i hjemmet med en fysisk barriere som fx en lukket dør, eller at man må finde et nyt hjem til den ene kat. Det er måske ikke det, vi ønsker os allermest, for selvfølgelig vil vi gerne have, at det fungerer for os alle sammen, men det er måske bedst for kattene, hvis de ikke vil det samme som os.
